★★★★★★
Winemanual
90
Vinexpressen
★★★★★
Vinavisen

Chateau Vieux Ferrand Montagne Saint-Emilion 2016

Et stenkast fra det berømte Lycée Viticole (Universitet for vindyrkning) i Montagne ligger vinmarkerne, der danner grundlaget for denne Bordeaux vin. Vi befinder os i appellationen Montagne Saint-Emillion, og ansvarlig for vinproduktionen er Mélanie Chenard, som er uddannet ønolog med speciale i vinfremstilling. At have et universitet som nabo forpligter, og vinstokkene tjener da også som en slags forsøgsmark for de studerende, som under kyndig vejledning af netop Mélanie Chenard, får den rette forståelse for terroir og tradition i Bordeaux. Vinen er fra den fremragende årgang 2016 og topper nu og i de kommende 2-3 år. Med 90 % Merlot er vinen saftig og med fløjlsbløde tanniner, dog giver de 10% Cabernet Franc og dertilhørende fadpræg rygrad til vinen. Duften vækker minder om barndommens somre som bærplukker og mormors solbærsyltetøj. Prøv den f.eks. af til et stykke veltilberedt andebryst eller en lagret får/komælks ost.

★★★★★★ Winemanual
Virkelig indbydende og charmerende næse, som skriger af Bordeaux. Her får man fremtrædende pyraziner i form af peberfrugt, bregner og laurbærblade. Underliggende oplever man en delikat frugtkagearoma med lettere alkoholisk bærfrugt og bagværkskrydderier. Man dufter desuden ler, violette blomster og tobak. I smagen er vinen let med en rund tekstur. Frugten er mere syrlig med røde kirsebær, blommer, og umodne blåbær. Syren har en flot blødhed og tanninerne er meget velintegrerede. Man fornemmer, at vinen ikke er beregnet til at skulle flaskelagres meget længere, da frugten er på nippet til at transformere over til grøntsagsafdelingen. Vinen er tør med eleveret syre og krop samt moderat tannin og alkohol. Simpel og charmerende bistrovin med veludviklede alderstegn fra en af satellitappellationerne til Saint-Émilion.

90 points Vinexpressen
Klassisk og autentisk højrebredsvin fra Bordeaux lavet på 90% merlot og 10% cabernet franc. Oser af cedertræ, solbær, blyant, begyndende toner af underskov og en bagkant af grøn peber. Varmblodig og saftig i munden med medium koncentration, god dybde og afrundet gummesyre.

★★★★★ Vinavisen
Både duft og smag er indbegrebet af god rød Bordeaux. Duften byder på violer og en anelse aromatisk tobak. Smagen er kompleks, fuld af mørke bær og med en lille fin syre til slut. Vinen har rygrad men er samtidig blød og rund, hvilket skyldes de 90% Merlot-druer.

Tilbud v/3 stk KUN:
125,- 
Normalpris: 149,95 
Spar: 74,85 
Normalpris:
149,95 

Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.

  • Hurtig levering
  • Sikker betaling
,
Indkøbskurv
Scroll to Top